LinoHomeParty – workshops i linoleumstryk – til sammenkomster, polterabender og firmafester


Er du på udkig efter en kreativ, sjov og hyggelig aktivitet til polterabendet eller firmafesten? Eller vil du bare gerne samle venner, naboer og/eller familie til en hyggelig, kreativ stund?

Så kan du booke en privat workshop i linoleumstryk med mig i dit eget hjem eller lokale i dine forening, på din arbejdsplads el.l.

Lav jeres egne grafiske værker på 3 timer 

På workshoppen introduceres I til de basale teknikker i håndtrykt linoleumstryk i en enkel farve. I lærer hvordan, I kan tegne og overføre små enkle motiver til mindre stykker linoleum, samt hvordan I skærer pladerne ud og trykker med dem på forskellige måder i hånden.

Erfaren og engageret underviser

Jeg er udøvende billedkunstner samt en meget rutineret underviser med stor erfaring fra min egen kursusvirksomhed samt ansættelser på grundskoler samt i gymnasieskolen. Det er vigtigt for mig, at alle deltagere på mine workshops har en hyggelig, sjov og lærerig oplevelse.

Pris

En workshop på 3 timer + klargøring og oprydning koster 3600kr + 50kr i materialer pr. deltager. Der kan være op til 30 deltagere på en workshop.

Kontakt og bookning

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål eller vil booke. Ved bookning overføres hele beløbet. Bookning er bindende, og deltagergebyret tilbagebetales ikke, hvis en eller flere deltagere melder fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *